Førskolegruppe Nøglerne

SFO Nøglehullet overtager årligt pr. 1/3 de børn, der skal i skole kommende august. Kommer fra Bogense Børnehave, Skovhuset, Dragen og Spirevippen og i samarbejde med disse vil vi gerne hjælpe jer og jeres barn, så overgangen fra børnehave til SFO og Skole bliver så rar og problemfri som mulig. Vi vil sammen sikre, at barnet er klædt bedst muligt på til de udfordringer han/hun vil møde i opstarten af det nye skoleliv.

Hvilke forventninger er det så, der møder jeres barn socialt og fagligt, når det starter i Nøglehullet/Skolen?

Barnet går fra at have været en af de store i børnehaven til at være en af de absolut mindste i skolen/ Nøglehullet. Det er for de fleste en meget overvældende oplevelse. Det er derfor vigtigt, at vi i samarbejde med hinanden tackler dette bedst muligt.

Når barnet starter i Nøglehullet/Skolen er det nødvendigt, at det er i besiddelse af så megen personlig robusthed, at det kan gøre sig gældende blandt de andre børn. Det betyder:

  • at barnet kan indrette sig efter andre
  • at barnet kan lade andre komme til, når det er deres tur
  • at barnet er nysgerrigt
  • at barnet har lyst til at lære nyt
  • at barnet kan fordybe sig i aktiviteter, også aktiviteter barnet ikke selv har valgt eller sat i gang.

Legetøjsdage: 21/4 5/5 19/5 2/6 16/6

Personale Førskolegruppe 2017

Dorte Kie Svane, Sanne Chr, Jette Wichmann, Frederik Henriksen, Casper Seegert

BilagStørrelse
Førskole forældreinfo.doc25 kB
Overgangen mellem børnehave og sfo_folder.doc172.5 kB